Bogby Ebeltoft

Bogsalg under Ebelfestival

22. februar 2018: Julie længe leve

Julie længe leve.

Edith Maria Kanstrup er født i 1942. Hun er journalist fra Danmarks Journalisthøjskole, Aarhus, og har arbejdet mere end 20 år på et dagblad.

Hendes nyeste bog “Julie længe leve” handler om fire venner, der får mulighed for at deltage i et eksperiment, som skal bremse aldringen og forlænge livet med adskillige år. De står over for svære valg, da portrætmaleren Julie forelsker sig i Hope. Han har i sin ungdom været involveret i 2. verdenskrig som modstandsmand og lider af en skyldfølelse, der bliver ved med at plage ham.

Romanen er en kærlighedshistorie mellem friske 120-årige. Efter 55 år er verden forandret og mere digitaliseret, og den udvikling skræmmer Julie. Som et holdepunkt i tilværelsen står mindet om farmor i Sápmi og barndommens besøg hos samerne. ”Gider vi blive så gamle?” spørger Julie.
Foredraget finder sted i BOGBY EBELTOFTs lokaler i det tidligere turistkontor torsdag den 22. februar kl 19.00.
Der er gratis adgang for alle, men på grund af begrænset plads er det nødvendigt at tilmelde sig i forvejen til Ole Balslev, enten pr. telefon (20 78 60 21) eller pr. mail (olebalslev1@gmail.com)

 

15. februar 2018: Stillelæsning i BogBys lokaler

BogBy afholder for anden gang et stillelæsningsarrangement.

Kl.: 19 – 21, torsdag  15. februar 2018

Du/I møder op, og BogBy har sørget for at der ligger litteratur, der kan læses på ca. 2 timer.

Der udleveres høreværn og serveres gin & tonic eller kun tonic; mens vi læser i kroge i lokalet på stole lånt til formålet.

Efter to timer ringer klokken, og vi går hjem efter at have nydt stilheden og en særlig læseoplevelse.

Tilmelding på nedenstående formular eller mobil 40560848 (gerne SMS).

[contact-form][contact-field label=”Navn” type=”name” required=”true” /][contact-field label=”e-mail” type=”email” required=”true” /][contact-field label=”Webside” type=”url” /][contact-field label=”Besked” type=”textarea” /][/contact-form]

1. februar 2018: Horsens Statsfængsel

Horsens Statsfængsel.

Tidligere højskoleforstander Niels Ole Frederiksen holder foredrag om sin barndom og ungdom i Horsens Statsfængsel, hvor hans far var ansat – ikke indsat.

Han vil blandt andet komme ind på nogle af de mest berømte flugtforsøg fra fængslet.

Foredraget finder sted i Kulturministeriet.

Det er torsdag den 1. februar kl 19.30 og er gratis for medlemmer af BOGBY EBELTOFT. Andre betaler 50 kr. pro persona.