Bogby Ebeltoft

Heidi vil tale om Michel Houellebecqs bog ’Serotonin’, som udkom tidligere i år. En spiddende og sort analyse af vor samtid.

Information skrev i anmeldelse af bogen:

Michel Houellebecqs nye bog Sérotonine er en stor roman og en lille verdenshistorie
Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke …… Houellebecq er sammenbruddets geni.

Heidi undgår ikke også at komme ind på hans foregående udgivelse: ’Underkastelse’, der med sortsyn beskriver, islams regeringsovertagelse af Frankrig med demokratiske midler.
En spændende aften, hvor vi hører Heidis fortælling og mærker vores reaktioner på Houellebecqs dissekering af vor tids menneske og eksistensvilkår.

Sted og tidspunkt: kl. 19.00- 22.00 i Bogbyens lokale (S. A. Jensens Vej 3, 8400 Ebeltoft)

Tilmelding på danolafandersen@gmail.com eller SMS til 40560848

Medlemmer gratis – ikke medlemmer 40 kr. (Ved indmeldelse i foreningen samme aften den 4.9 er deltagelse gratis). Der serveres et glas vin til den efterfølgende debat.